Barnet skal forblive i fokus
Børnesager er ofte meget vanskelige sager for de implicerede parter, dette skyldes især den følelsesmæssige betydning sagerne har. Samværs- og forældremyndighedssager skal altid have barnet i fokus gennem hele sagens forløb. Det kan dog være yderst vanskeligt især i højkonfliktssagerne. Hos Kirk Advokatfirma forsøger vi altid at bevare overblikket i vanskelige situationer og samtidigt bevare fokus på det barn, der er stridens kerne. Vi forsøger derfor at rådgive og vejlede vores klienter til den bedst mulige løsning, så barnet opnår den mest optimale løsning.

Samværssager
I følge forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med begge sine forældre. Hvis I som forældre ikke kan blive enige om samværets omfang, har Statsforvaltningen kompetence til at træffe en afgørelse herom. Statsforvaltningen skal forsøge at få forældre til at nå til enighed om samværets omfang og tilbyder derfor samarbejdsmøder og konfliktmægling til forældrene.
Vi kan tilbyde at repræsentere dig i sager ved Statsforvaltningen, dette inkludere både det skriftlige arbejde, samt deltagelse i møder i Statsforvaltningen med dig.
Vi kan på denne måde bistå dig bedst muligt og dermed opnå den bedste løsning for dit barn.
Vi har desuden udarbejdet en artikel med ofte stillede spørgsmål om samvær.
[one_h?p=1557&preview=truealf_last padding=”0 97px 97px”]
Sager om forældremyndighed og bopæl
Hvis forældrene ved samlivsophævelse ikke kan blive enige om barnets bopæl eller fordelingen af forældremyndighed eller hvis een af forældrene ønsker forholdet ændret, skal man først ansøge Statsforvaltningen om ændringen. Statsforvaltningen vil herefter indkalde til et mæglings- og vejledningsmøde, hvor de vil forsøge at få forældrene til at blive enige om bopæl, forældremyndighed eller samvær, alt efter hvad tvisten drejer sig om.
Modsat ved samvær har Statsforvaltningen i bopæls- eller forældremyndighedssager ikke kompetencen til at træffe en afgørelse. Hvis forældrene ikke bliver enige på mødet om bopælen eller forældremyndigheden skal Statsforvaltningen afslutte sagen. Herefter kan en af forældrene anmode Statsforvaltningen om at indbringe sagen for domstolene.
Sagen vil herefter blive behandlet som en retssag, hvor retten kan afsige en dom over forholdet.
Der kan i disse sager søges både om fri proces og retssagsdækning (gennem ens indboforsikring), hvis du opfylder de økonomiske krav.
Foruden at repræsentere dig i retten, hjælper vi også med at søge fri proces eller retsagsdækning på dine vegne.
[/one_half_last]