Boudlæg

Hvad er et boudlæg?

Ved dødsfald er der flere måder at skifte et dødsbo på alt efter, hvordan boet efter afdøde ser ud.

Et boudlæg er en enkel måde at behandle et mindre bo på uden skiftebehandling, såfremt afdøde har efterladt sig begrænsede midler.

Skifteretten kan udlevere et bo til boudlæg, såfremt den afdøde ikke efterlader sig aktiver for over 44.000 kr. (2018), og boet kan dermed karakteriseres som et mindre bo. I et mindre bo vil der ofte kun være penge til at betale for begravelsen. Afdødes nærmeste efterladte får den overskydende del af aktiverne udbetalt efter begravelsesudgifterne er fratrukket.

Udleveres et bo som boudlæg, sker der derfor ikke et egentligt skifte af boet. Der skal ikke ske fordeling af arven til arvingerne, og et formgyldigt testamente skal ikke respekteres.

Det er obligatorisk at følge reglerne om boudlæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Skifteretten har kompetence til at gennemtvinge et boudlæg, også selvom arvingerne anmoder om en anden skifteform.

Hvordan beregnes nettoboet?

Det fremgår af reglen i dødsboskifteloven § 18, at beløbet som afdøde efterlader sig skal fratrækkes rimelige udgifter til begravelse, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver, retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde. Det er et nettobeløb, hvor førnævnte udgifter er fratrukket, som ikke må overstige beløbsgrænsen på 44.000 kr., (2018).

Boets aktiver skal først og fremmest opgøres, så aktivmassen for boet kan fastlægges. Hvis der findes aktiver, som skal vurderes og sælges eller skal sikres ved opbevaring, vil udgifterne hertil dækkes af boet før den resterende sum bliver udlagt til udlægsmodtageren.

Udbetalinger fra forsikringer og efterladtes pensioner indgår også i aktivmassen, og dermed i det samlede beløb, hvis værdi ikke må overstige grænsen på 44.000 kr.

Rimelige begravelsesomkostninger

Rimelige begravelsesomkostninger er udgifter til bedemand, kiste/urne, ligklæder, rustvogn, takkekort, let bespisning til begravelsen, dødsannonce og gravsted. Udgifterne kan kun fratrækkes, hvis de kan anses for at være rimelige. Det er skifteretten, som foretager en vurdering af, hvad der kan anses for at være rimeligt.

Midlertidige foranstaltninger kan omfatte advokatbistand, hvor boet forinden udlevering til boudlæg af skifteretten har været undersøgt af en bobestyrer. Det kan være aktuelt, hvis der er en mistanke om, at boet er insolvent.

Gæld sikret ved pant eller anden tilsvarende måde, er den eneste gæld, som kan modregnes i aktivmassen. Her vil der ofte være tale om gæld stiftet ved køb af fast ejendom. Normal gæld i banken vil kun blive medtaget, såfremt det kan modregnes i afdødes indestående i banken. Ellers vil gæld ikke blive medtaget i beregningen af aktivmassen. Der indrykkes ikke proklama, hvorfor andre kreditorer ikke kan gøre deres krav gældende mod boet.

De nærmeste efterladte

Efter dødsboskiftelovens § 19, er det afdødes nærmeste efterladte, som skal have boet udlagt til sig. Det er den sociale nærmeste, hvorfor skifteretten ser helt bort fra arvelovens regler. Hovedvægten lægges på, hvem der ud fra sociale rimelighedsbetragtninger kan anses for at have stået afdøde nærmest.

Hvis den afdøde har en ægtefælle, samlever eller registreret partner, vil det i de fleste tilfælde være den, som boet bliver udleveret til. Der er dog situationer, hvor den nærmeste familie ikke vurderes til at være den nærmeste pårørende. Her vil en niece, nabo, ven eller noget helt fjerde blive valgt af skifteretten frem for den nærmeste familie. Udlevering kan også ske til det familiemedlem eller anden pårørende, som betaler for begravelsen. Hvis der ikke findes en socialt nærmest til den afdøde, så vil kommunen og statskassen træde i stedet.

Den som modtager udlægget er forpligtet til at betale begravelsen og de få andre omkostninger, der vil være forbundet med skifte af boet. Det er yderligere også en betingelse, at modtageren rydder afdødes bolig. Dog kan det ikke kræves, at den bliver rengjort. Det er en betingelse, som udlægsmodtageren ikke skal tage let på. Hvis udlægsmodtageren accepterer at rydde boligen, er det en forpligtigelse, som vedkommende kan blive erstatningsansvarlig for, hvis ikke det bliver gjort.

Gæld og skat

Modtageren af udlægget hæfter ikke for afdødes gæld, hvorfor der ikke udstedes proklama som nævnt ovenstående. Modtageren hæfter heller ikke for for meget udbetalt social pension. Det bliver udbetalt for meget i pension, hvis pensionen udbetales forud og afdøde dør midt i måneden. Til gengæld bliver restskat for afdøde ikke udbetalt. Her er der andre regler, såfremt afdøde var gift og boede sammen med ægtefællen på dødstidspunktet.

Den nærmeste efterladte skal ikke betale hverken dødsboskat af udlægget eller betale retsafgift til skifteretten. Såfremt aktivmassen overstiger 15.000 kr., vil der dog skulle udbetales en retsafgift på 500 kr. Beløbet vil blive fratrukket ved beregning af nettobeløbet, som udleveres til den nærmest efterladte.

Ægtefællen

Hvis man som ægtefælle har fået boet udlagt til sig, kan ægtefællen kræve at få udbetalt overskydende skat. Ægtefællen hæfter stadig ikke for eventuel restskat.

Hvis der er overskydende skat på over 3000 kr., udbetales dette direkte til ægtefællen, uanset at boet er udlagt til en datter eller anden nærmest efterladte.

Vores bistand

Vi bistår med at skabe overblik over afdødes formue, herunder om beløbsgrænsen for boudlæg er overskredet. Såfremt betingelserne for boudlæg er opfyldt, kan vi hjælpe med at klarlægge hvem den nærmeste efterladte er. Hertil bistår vi med at udfylde anmodning til skifteretten om udlevering til boudlæg, samt at udarbejde en fortegnelse over aktiver og passiver.

Vi hjælper også, hvis du allerede har fået boet udlagt til boudlæg. Læs mere om dødsbobehandling

Du er altid velkommen til at kontakte os

Via telefon: 88442010

E-mail:kontakt@kirklaw.dk

Eller via vores kontaktformular